Jacob Sønderskov Jensen, som er manden og ildsjælen bag dette firma, er uddannet tømrer, og har siden efteruddannet sig som restaureringshåndværker, og har derfor et stort kendskab til materialer og alsidige teknikker.
I tæt dialog med kunden skaber han gennemførte kvalitetsløsninger med en særlig sans for æstetik og detaljer.
Han har en særlig fascination for gamle huse, historiske bygninger og husbåde, og renoverer nænsomt og langtidsholdbart alt fra vinduer, trapper, kviste, brikse, gulve, tag mm. Men bygger også gerne nyt, og går langt for at finde de bedste materialer og design i samråd med kunden.
Han fortæller selv:
Som barn sad jeg ofte hos vores nabo der var violinbygger og så på at han arbejdede. Her startede fascinationen af håndværk og kvalitet. Ellers fordrev jeg fritiden med at bygge huler, konstruere og udtænke byggeprojekter. (Læs mere)